Om Os

2

Vores værdier

Når folk spørger, hvad der er unikt ved vores virksomhed, er svaret meget simpelt. Vi tænker og handler anderledes end de fleste. Vi arbejder med utraditionelle metoder indenfor vores felt og har en utrolig kreativ tilgang til tingene, hvilket ofte afspejles af vores resultater. Hos Slingshot Music er vores hovedmål at hjælpe den næste generation af talentfulde danske artister med deres musik, udgivelser og markedsføring, således at musik, som fortjener det, kan se dagens lys, uanset artistens økonomi og kontakter indenfor musikbranchen.

Vi vil lære ”den lille mand” i musikbranchen, hvordan man ved hjælp af utraditionelle metoder, kan markedsføre sig bedre og skabe hype omkring sin musik og sig selv som brand, for at blive mere konkurrencedygtig. Vi har brugt mange år på at udvikle nye strategiske modeller, som er baseret på differentiering og lave omkostninger. For at udbrede denne viden udbyder vi forskellige former workshops, samt en lang række konsulentopgaver.

En stor del af vores samarbejdspartnere er enten artister, virksomheder eller undervisningsinstitutioner, som efterspørger undervisning og hjælp til diverse opgaver indenfor musik og markedsføring. Når vi afvikler workshops, inspirerer vi folk til at tænke anderledes. Vi giver vores deltagere håndgribelige værktøjer, som let kan benyttes i hverdagen, uanset hvilket område man arbejder indenfor.

Om  Slingshot Music

Dion_01 hoodie org. 1

Slingshot Music har base i Aarhus og er grundlagt af ejeren, Dion Rasmussen, som har sine musikalske rødder i det danske hiphop-miljø. Dion er uddannet i Music Management fra Det Jyske Musikkonservatorium og har i mere end 15 år selv været aktiv som artist. Han har spillet på landets største festivaller, udgivet et hav at af sange og hans musik har genereret mere end 20 millioner af afspilninger på Youtube og Spotify – både som artist og som sangskriver for andre. Han har derudover mere end 10 års erfaring indenfor DIY- udgivelser, konceptudvikling og markedsføring via sociale medier, og siden 2010 har han arbejdet med at undervise unge talenter indenfor sangskrivning, indspilning & mixing, performance og branchekendskab.